WIENER KAMMERSYMPHONIE

LØRDAG 24.08 KL. 19.30 WIENER KAMMERSYMPHONIE ROSKILDE GYMNASIUMS SAL

Kammerensembler opstår, når en gruppe musikere finder ud af, at de har fælles mål, og at de ‘kan’ sammen. Og som regel spiller geografien også en rolle – det er lettere, når man kan prøve regelmæssigt, selvom det ikke altid er det afgørende.

Wiener Kammersymphonie er et kammerensemble – en strygekvintet med fem strygere og en kontrabas som det dybeste instrument – der netop opstod ved et møde mellem fem topmusikere, der til daglig spiller i Wien. Alle musikere der har befundet sig i Wien i en periode fortæller om, at der er en særlig stemning, en særlig fornemmelse for musikken, dens tempo dens sprog i Wien – og meget af musikken man spiller er jo også netop skabt i wiener-‘atmosfæren’.

Året var 2006, hvor alle fejrede Mozart og siden er det blevet til utallige koncerter i en bred vifte af lande. Niveauet er højt, og programmet er lavet til netop Schubertiaden i Roskilde. Schubert, Mahler og Brahms tegner den ’almindelige’ wienerklassiske linje. Startende med en ouverture af Schubert efterfulgt af Mahlers eget arrangement af første satsen af hans 1. symfoni. I Schubertiaden kan man høre Brahms Liebeslieder Walzer for fire sangere og to pianister, men disse valse blev så populære, at Brahms også arrangerede dem for strygere – og nogle af disse spilles her.

Stefan Pelz (f. 1955) og Hans Gál er to for os relativt ukendte østrigske komponister. Stefan Pelzl er født i Wien, men har sine rødder i jazzmusikken – som han også bringer ind i sin musik som komponist. Wiener Kammersymphonie og Pelzl har arbejdet sammen om flere projekter og indspillet sammen.

Hans Gál (1890 – 1987) tilhører generationen før og var dybt forankret i den mere traditionelle wiener tradition – og han blev på det tonale grundlag – på trods af de mange udviklinger og ismer i netop hans livstid.

 

Koncerten finder sted i Roskilde Gymnasiums Sal / Bondetinget 1, 4000 Roskilde

PROGRAM

F. Schubert: Ouverture D 8
G. Mahler: 1. sats af  4. Symphony
S. Pelzl: Portræt i 3 Farver

PAUSE

J. Brahms: Liebeslieder Walzer for strygekvintet
Hans Gál: 5 Intermezzi op. 10