ENSEMBLE SHAHAR

26.04 KL. 10.00
ENSEMBLE SHAHAR
SKOLEKONCERT PÅ SKT. JOSEFS SKOLE (LUKKET ARRANGEMENT)

Shahar betyder ’begyndelse’ på sumerisk – ét af verdens ældste sprog. Ensemble Shahars koncert er begyndelsen på et usædvanligt og spændende eventyr, hvor Orientens prinsesse fortryller sine arvefjender med operasang. Hun fører eleverne gennem Mellemøstens mystik, jødiske sagn og ungarske røverhistorier med musik og fortællinger. På sin vej møder hun en arabisk oud-spiller, en klassisk pianist og en jødisk klarinettist. Eleverne inddrages i universet gennem klap, sang og dans, hvor musikken danner et fællessprog, der bygger bro mellem musikalske genrer og kulturer.