BRAHMS LIEBESLIEDER WALTZER

ONSDAG 21.08 KL. 19.30
BRAHMS LIEBESLIEDER WALTZER
ROSKILDE GYMNASIUMS BIBLIOTEKSSAL

Johannes Brahms komponerede de to opusnumre til tekster hentet fra den tyske filosof og forfatter Georg Friedrich Daumers såkaldte verdenspoetiske sangbog “Polydora” med folke- og kærlighedssange. Det blev til hans Liebes Lieder Walzer.

Brahms er her yderst inspireret af sin store forgænger og mester udi lied-kunsten, Franz Schubert. Men der er også hints til ‘valsekongen’ Johann Strauss, hvilket til dels medførte værkets store popularitet i samtiden.

Meget af den musik vi i dag hører på koncerter er komponeret til et bestemt kammermusikensemble – og derfor hører vi ofte koncerter med f.eks. en klavertrio, en strygekvartet o.s.v. Musik, som ikke passer ind i denne ’model’ har det ofte sværere – fordi vi skal være lidt ’heldige’ hvis nogen finder sammen om at opføre det.

Ved denne koncert medvirker fire af Danmarks bedste sangere, der alle beskæftiger sig med den ædle lied-kunst og værker med kammermusikalsk karakter. Dertil kommer så to af landets dygtigste akkompagnatører.

Så hvis man kan li’ musik i tre fjerdedels takt med smægtende soli, duetter og kvartetter, er dette den ultimative mulighed.

Det menes, at Johannes Brahms skrev Liebeslieder Walzer motiveret af sin frustrerede kærlighed til Schumanns kone, Clara Schumann. Lad os derfor lade de to rivaler mødes i al mindelighed og hylde kærlighedens væsen. Musikken er således af Brahms, Schumann – og selvfølgelig af Schubert.

Til aftenens koncert medvirker sopran Nina Bols Lundgren, alt Kristina Wallin, tenor David Danholt og baryton Teit Kanstrup.

PROGRAM

J. Brahms: Liebeslieder Walzer

R. Schumann: Duetter

F. Schubert: Musik for fire hænder