Winterreise festival i november

Winterreise

– en efterårsfestival og et samarbejde mellem Ensemble Mutatis, Schubertselskabet og Roskilde Gymnasium og ikke mindst sangeren Henning von Schulman, pianisten Kristoffer Hyldig og Lunds mandskor. Fire koncerter i løbet af den første uge i november (uge 45).

Festivalen begynder tirsdag den 6. november og slutter søndag den 11. november

Alle koncerterne finder sted i koncertsalen i Roskilde Gymnasium.

Se programmet her:

http://wp.schubertselskabet.dk/winterreise-festival/

 

En uovertruffen festivalafslutning med Alva Holm!

Alva Holm, som er Årets Talent 2018, afsluttede Juniorschubertiaden sammen med sin bror, Elias, ved tangenterne.  Sjældent møder man unge musikere, der spiller med så stort et teknisk overskud og modenhed i deres spil, som man finder hos Alva.

Hør hende – der er ikke andet at sige. Vi glæder os til at følge hendes udvikling fremover.

Videoklip fra koncerten findes i GALLERI eller på vores facebookside.

Zapolski og de unge strygere!

Store som små musikere gav den hele armen, da Zapolski Strygerne spillede formiddagskoncert på Roskilde Gymnasium. På programmet var intet mindre end TO uropførelser – af Hans Abrahamsen, der havde skrevet musik særligt til ensemblet, og af Alexander Zapolski, der selv havde fuldendt Schuberts ellers ‘ufuldendte’ symfoni.

En række af ensemblet musikere spillede solo, heriblandt en bratsch-trio, en violin-trio, en utroligt dygtig cellist og en percussionist – som alle fik en blomst til allersidst, som Alexander Zapolski hev ud af sin buket!

Tak til jer alle, sikke en fornøjelse at høre jer spille!

Juniorschubertiaden 2018 er i gang!

Solen strålede lidt ekstra, da de 13 talentfulde, unge sangere fra Frederiksberg MGK indtog salen på Roskilde Gymnasium og sang Juniorschubertiaden 2018 igang.

Sjældent er toner af bl.a. Mozart, Weil, Nielsen og Normann Andersen blevet leveret med en sådan indlevelse og åbenlys glæde ved musikken.

Et stort tak, skal I alle have, fra Schubertselskabet – ikke mindst til Søren Pedersen og Tine Topsøe, som stod for den musikalske og dramatiske instruktion, og til Hanne Futtrup, som er projektkoordinator og -planlægning for Operagruppen.

Generalforsamling 2018

Der er ordinær generalforsamling i Schubertselskabet

Dato: onsdag den 16. maj

Tid: kl. 18.00 – 20.00

Sted: Den gamle byrådssal på Stændertorvet, Roskilde

På Selskabets ordinære generalforsamling behandles følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Præsidentens beretning
3. Gennemgang af årsregnskab
4. Fastsættelse af årets medlemskontingent
5. Indkomne forslag.
6. Valg af: a. Styrelse b. Ekstern revisor
7. Eventuelt

Efter generalforsamlingen arrangeres fælles spisning og et mindre arrangement.

Seneste nyt fra Schubertselskabet!

SCHUBERT-PLAKATER PÅ VINDINGE SKOLE

Billede fra vores årlige ‘Lav en Schubert-plakat’-arrangement på Vindinge Skole. Tusind tak til de to dygtige og engagerede 5. klasser, og ikke mindst tak til vores kontaktlærer Lisbeth, som satte rammerne for de kunstneriske udfoldelser. Vi glæder os til at vise de flotte billeder til fernisering d. 21. april i Byens Hus i forbindelse med Juniorschubertiaden.